ultrabeat

Friday, August 11, 2023

ultra:beat
Til september inviterer ultra:bit 4.-6. klasse til et brag af en kodefest, når ultra:bit bliver til ultra:beat. Teknologien rykker ud af klasselokalet, og DR kommer rundt i landet med et fysisk event, der bliver både sjovt og lærerigt. Sammen med DR-vært Sofie Østergaard og kodeekspert Martin Exner finder vi rytmen i teknologien, skaber beats og leger med forskellige challenges.
ultra:beat-eventet besøger Aalborg, Silkeborg, Vejle, Svendborg, Næstved og Roskilde i uge 36-38. Tilmeldingen er åben, og det er først-til-mølle.
Se hvor og hvornår, og tilmeld din klasse her: https://ultrabit.nemtilmeld.dk/
Sammen med eventet udgiver DR Lær undervisningsforløbet ’Find dit ultra:beat’, som henvender sig til musik på mellemtrinnet.
Undervisningsmaterialet kan også anvendes i klasser, som ikke har mulighed for at deltage i det fysiske event.
I forløbet lærer eleverne at åbne ørene for, hvad der er naturlige lyde og teknologiske lyde. Eleverne skal blandt andet lægge et lydspor af klap, knips og tramp til en rytmeboks, de skal eksperimentere med at kode et beat med naturlige og teknologiske lyde, og de skal quizze og reflektere over, hvilke lyde de møder i hverdagen.
Forløbet er henvendt til 4.-6. klasse i musik og består af fire lektioner.
Find forløbet her: https://www.dr.dk/skole/ultrabit/tema/find-dit-ultrabeat