Projekt ultra:bit har vokseværk

Thursday, January 16, 2020

Bred opbakning til ultra:bit medfører, at projektet forlænges og fremover også inviterer børn i 7. og 8. klasse med i det landsdækkende koncept.

8 ud af 10 skoler deltager allerede i det store projekt ultra:bit, hvis ambition er at inspirere børn til at blive mere end teknologibrugere, nemlig til selv kreativt at kunne skabe med teknologi – og tage kritisk stilling til den.

Nu kan de mere end 100.000 deltagende børn fra mellemtrinnet se frem til endnu mere digital dannelse både i fritiden og i undervisningen. Indsatsen bliver nemlig udvidet og forlænget, så 7. og 8. klasser også får tilbud om forskellige aktiviteter om teknologisk innovation og digital dannelse i skolen. Samtidig med at DR Ultra fortsætter sit fokus på digital dannelse, teknologi og kreativitet.